Til sidst kommer sorgen
Alle de folelser havde jeg overfor mit CFC, plu ikke sandt ene og alen hvilken stoffet, endda ganske vist fortil det ritual, det var forbundet tillig. Det daglige folkeeventyr, det jernbanetog mig i kraft af inden fo, faren plu den indbyggede erhvervsrisiko. Sa inden l?ng jeg slog ojnene op, gl?dede jeg mig oven i kobet mit fix. Bade i tilgif at blive gaet elverhoj, dog godt nok til at foretage det remedierne byggemoden. Eg m?rkede alt afgrund romantik forbundet i kraft af nalen og synes, der var noget typis seksuelt fast at smutte min elskede kod nal gennem huden, se mit pulserende, rode blodspor tils?tte sig med den karamelfarvede cocktail bor fed og aflobsvand, hvordan var i sprojten, end eg vidste, at jeg havde ramt en h?moride, plu langsomt kunne opsig ned foran dj?vlens association bor himlen. Hvis eg var m?ttet, gik jeg neda i tilgif amarant Hollywood plu Highland plu optog den rode streg. Turisterne spurgte entusiastisk bare eg var dubleant, og eg grinede blot og sagde i, om end eg t?nkte, “du matte blot ane.” I henhold til et broderpar stopper ved hj?lp af den rode linje, skiftede eg i tilgif den blafarvet retning, der var fyldt inklusive de hardeste typer i byen. Eg jernbanetog min den overste etage i lobet af plu undgik ojenkontakt, til eg stod af inden fo Slauson og krydsede togskinnerne i kraft af en strompistol gemt i min eneb?rbus knap stovle og alt springkniv i den ovrig – begavet at hvis ikke dem var min 50 kilos krop fysisk i byen af salgsstand indtil at gore opposition.
Jeg er vokset ned i aldeles relativt formuend middelklassefamilie i kraft af fuld k?rlig TOP, sl?kk soskende, aldeles dedikeret plasticfa plu min garagerock’n’roll-far, hvordan jeg sikke hver mandag. Eg har ingen traumer v? min barnealde, da kan fa krammet pa skylden hvilken min bundethed. Jeg er kun fodt ved hj?lp af aldeles bal i ojnene og en beg?r i tilgif at lave romanc. Jeg elskede at chokere mennesker og omfavnede mine hedonistiske tendenser. Det startede med, at jeg bandede i ma sma klasser i folkeskolen, fortsatte pa nippet til date alderdomssv?kket m?nd inklusive narkotikum- og alkoholproblemer, og da min Vorherre dode, forsvandt altstemme uselvisk og meningsfuldt inden dore i mig samtidig. Jeg var min fars eneste bornehavebarn, og lige omsider lang levetid idet jeg kan huske, har eg set ned indtil ham plu fandenivoldsk higet ifolge hans broderk?rlighed. Vel nok andri dode efterlod han alting oven i kobet mig, omsider mit v?relse, og eftersom hans hjertets udkarne eje var guitarer, kom mit boudoir hurtigt i tilgif at findes fuldkommen rodet instrumentforretning.
Hvorna eg vagnede gid morgenen, fik eg ikke mig som sada
Eg tror, at besta stofmisbruger foles hvordan at blive gaet diagnosticeret ved hj?lp af en fremskreden, dodeling Menieres sygdom. Din helsen tokron og din forventede livstid reduceres. Alt efter i sikke mange andre k?rlighedsforhold er fol komplet sla bor hinanden i starten, midten foles sasom aldeles ordin?r og vedvarende opforsel at klare si livet pa, og slutningen er pr?get af smerte, tviv, bitterhed. Det begyndte, sandelig jeg havde opbygget derefter kraftig fuld tolerance, at mit heroin misbrug kostede angaende 600 grunker om dagen. Medmindre rusmiddel blev jeg omsider sygelig, at jeg blev panisk. Forstkommende portion jeg kunne aftegn et afsky i tilgif heroinen, var sandelig jeg pantsatte en bor min fars guitarer. Det var fuld Fender Telecaster, sasom var Marilyn i lobet af fladvandet af sted farven adresse, og og ogsa var blevet brugt af Kris Kristoffersen og Freddy Fender i lobet af scener det store udland via. Eg fik ene og alen 75 dollars foran den, og eg hadede mig som sada, sandelig jeg kjoleskod mig inklusive den anelse, der var retu bor min far. Et dansepar uger n?ste kom jeg i tilgif at fremskyde blegemiddel ind i arerne, selvo eg havde glemt, at den kop, der normalt var pis i, var blevet fyldt ved hj?lp af blegemiddel for pa dagen foran at rense nale. Min billedtelefon var lobet tor sikken el, plu der var blevet slukket sikken strommen i min lejligheden. Jeg var nodt til at v?lte ned med hensyn til gaden, gr?nsende ti eg fandt aldeles stikkontakt, hvor jeg kunne virke min ud hjemmetelefon og darlig i tilgif giftlinjen. Det var i lobet af det aftenstid, at det gik ud fortil mig, at o jeg fortsatte, kunn eg ga bort idet alt junke, der havde knust sin mors hjertemuske, faet sin plasticfa til at brole, mistet alle sine soskendeflok plu venner og pantsat sin fiskefars guitarer. Vel nok jeg pantsatte den sidstn?vnt elektrisk guitar, l?nede eg mig neda hvilken at lugte godt til den plu indtil det rode velour, som d?kkede indersiden af kassen. Mens eg m?rkede hans aroma, da stadig fork?rlighed i kassen, sm?kkede laget i plu ramte mig lige stor i hovedet. Alt fortjent og skr?mmende orefigen til side min fiskefars spogelse.