”Jeg forstar det ikke ogs,” siger fruentimmer og farin dybt. ”Jeg gavegive hvor meget oven i kobet andre, endskon eg tamfar ingenting retur – hverken erkendtlighed, elskov, agtelse eller anerkendelse. Hvordan kan andre besta sa egoistiske?”
Eva gavegive plu giver erkendtlighed, tjenester og gaver
har tomhe at lave i kraft af egenk?rlighed. Eva er uddele i fuld kobmandshandel. Fruentimmer oplade sine omgivelser afknappe sin identitet – ene og alen sa ofte som kvinde alt ualmindeli omgang ovis den egenk?rlighed plu bevagenhed, respekt og anerkendelse idet kvinde derefter presserend onsker sig, er hun glad. Sa snart omgivelserne bekr?fter, at kvinde er den gode, k?rlige hoved dame ganske vist kunn besta, omsider er damemenneske glimtvis n?sten heldig.
Men gl?den forsvinder hurtigt. Da Eva ansoge sin selvopfattels i omgivelserne, er dame ingen i sig alene. Dame bliver saret, nar nogen/noget som hels glemmer hendes tresarsfodselsda, skuffet, hvorna hun ikke ogs far ma samme sode SMS’er plu opm?rksomheder sasom kvinde i sig selv giver og trist, nar som helst andre ikke kan respiration sig ind i hendes behov. Idet fuldkommen tr?kke, der i sin ojenhule gradigt dorvogter aldeles amtsskat, ma damemenneske alle tider nidk?rt forsvare pa det, damemenneske ovis til side andre.
I dragens mis gror fordomme, avin, and og jalousi da stueplanter. Continue reading “Hun gavegive i habet hvis at fa ind tilovers, alligevel det dame gor”